Catering Sønderborg

Lækker mad i høj kvalitet leveret til din fest eller dit event i Sønderborg

Der er liv og glade dage, når vi mødes til bryllup, fødselsdag, firmafest, fætter-kusine-fest, konfirmation, reception, julefrokost og mange andre festlige anledninger. Vil du skabe de bedste rammer om din begivenhed, hvor forplejningen er i top, er det en god idé at overlade madlavningen og leveringen til en ekstern leverandør.


Hos Torve-Hallen vil vi med glæde gøre det nemt for dig at holde din fest eller afvikle dit event. Vi tilbyder catering i Sønderborg og omegn, og den gode smag og høje kvalitet, som er kendetegnende for vores mad i restauranten, får du også med vores catering.

Vil du kunne koncentrere dig om blot at nyde din begivenhed, og vil du være sikker på, at dine gæster får en madoplevelse, de husker, står vi klar til at hjælpe. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud.

 

Catering i Sønderborg tilpasset dine ønsker

Når du bestiller catering hos os, foregår det altid i et tæt samarbejde. Vi har ingen faste menuer eller fremgangsmåder. Vi er en selvstændig restaurant med mange muligheder, og det betyder, at vi kan tilpasse menuen til netop din begivenhed, og at vi er meget fleksible med, hvad der kan lade sig gøre.


Vi kan være behjælpelige med forplejningen til alle typer events – uanset om du skal afvikle et firmaarrangement, en reception, fødselsdag, konfirmation eller noget helt femte. Vi kan stille personale til rådighed under eventet, og du bestemmer helt selv, hvad menuen skal bestå af, om der skal drikkevarer til m.m. Det er fordelen ved at vælge et mindre sted som vores restaurant frem for en fast cateringløsning fra et større firma, hvor der ikke kan ændres på konceptet.


I god tid inden eventet enten ringer du eller sætter vi os sammen og får styr på de praktiske omstændigheder i forbindelse med arrangementet, og vi bliver enige om, hvad menuen skal indeholde. Menuen skal naturligvis tilpasses din unikke anledning, og derfor er det vigtigt for os, at vi forud for eventet bliver enige om retningen, så dine ønsker bliver tilgodeset i så høj grad som muligt. 

 

Gourmet catering i Sønderborg med et italiensk twist

Kvalitet er en af de vigtigste værdier hos Torve-Hallen – både når det kommer til vores mad, vores service og vores restaurant generelt. Vores vigtigste opgave er, at både du og dine gæster forkæles med en skøn madoplevelse – én, der gør dit event til noget særligt, og én, som du og dine gæster vil huske.


Cateringmad kan hurtigt blive ensformigt og kedeligt – men det lover vi ikke gør sig gældende hos os. Vi har gjort os umage med at vælge råvarer og specialiteter, som udmærker sig ved deres høje kvalitet. Det tror vi nemlig på, at man kan smage, og at det påvirker den gode spiseoplevelse. Vores kokke er dygtige til at smagssammensætte og få så meget smag ud af råvarerne som muligt.


Måske har du bemærket, at vores menukort er præget af italienske specialiteter som pizza, pasta, bruschetta og vitello tonnato. Det skyldes, at vi er vilde med smagsuniverset i det italienske køkken, og at vi synes, at farverne, råvarerne og enkeltheden fra køkkenet danner udgangspunktet for et godt måltid. Selvom vi er vilde med det italienske køkken, har vi også mulighed for at gå i helt andre retninger – det afhænger af dine ønsker.

 

Eksempel på cateringmenu

Herunder kan du se et eksempel på en cateringmenu, vi tidligere har sammensat til en begivenhed. Når vi leverer mad ud af huset til forskellige selskaber, er det ofte i form af overdådige buffeter med noget for enhver smag. Du kan lade dig inspirere af menuen, og har du en ret, du vil tilføje eller fjerne, er der altid mulighed for det – du bestemmer, hvordan menuen skal se ud.

Pris per person for denne buffet: 390 kr.

Kolde retter

Varme retter

Det praktiske om at bestille catering gennem os


Vores filosofi, når det kommer til catering, er, at det meste kan lade sig gøre.

Hvis eventet skal afholdes i nærheden af Sønderborg, kan du vælge selv at hente den færdige og klargjorte mad i vores restaurant. Vi sørger for, at den er pakket forsvarligt i kasser, som er nemme at transportere. Vi hjælper også meget gerne med leveringen, så du slipper for den bekymring på selve dagen. Vælger du levering, er indbæring og opsætning af maden inkluderet i prisen.

Vores leveringspriser er som følger:


  • Levering i Sønderborg by: 500 kr.
  • Levering i nærheden af Sønderborg (op til 30 kilometer): 1.000 kr.


Øvrig information:

  • Vi tilbyder catering i Sønderborg for selskaber på mellem 20 og 200 mennesker.
  • De kasser, bøtter, fade, skåle m.m., som maden leveres i, skal leveres tilbage til vores restaurant i rengjort stand efter eventet.
  • Vi kan desværre ikke være behjælpelige med udlån af tallerkener, glas og bestik.
  • Hvis du har bestilt varme retter som en del af menuen, sørger vi også for at levere udstyr, der kan holde maden varm, og så den stadig ser præsentabel ud.
  • Vil du låne en kok, tjener eller begge dele under arrangementet, stiller vi gerne vores venlige og kompetente personale til rådighed. Det koster 280 kr. pr. person pr. time.
  • Vi tilbyder catering til både private og erhverv.


Bestil catering i Sønderborg ved at kontakte os


Lyder vores cateringløsning som noget for dig? Så tøv endelig ikke med at kontakte os, så vi kan få en god snak om, hvad dine ønsker og behov er, og hvordan vi kan imødekomme dem.


Kontakt os
Share by: